Porcus er en specialpraksis for svinesygdomme og består af dyrlægerne Hans Bundgaard, Bjarne Ellegaard, Lars Rasmussen, Jesper S. Olesen, Johannes Dall, Tina Sefsiek Hansen, Susanne L. Musse, Kristian Viekilde og Dorte Risum.
På agronomsiden er svinebrugskonsulent Jan Karlsen ansat. Jans arbejdsopgaver er bl.a. foderrådgivning, bistand ved foderhandler og som problemløser ved fodringsrelaterede problemstillinger.
Pr. 1. januar 2010 har Porcus desuden ansat cand.agro. Annette Riddersholm, med speciale i svineproduktion. Annette vil varetage almindelig produktionsrådgivning, samt rådgive om staldændringer. Desuden har hun ledelsesudvikling på programmet, og vil supplere Jan Karlsen omkring foderrådgivning på alle måder.
En hjørnesten i vores forretningsstrategi er således at udnytte kompetencerne på tværs af vores fagområder, så du som kunde oplever, at
få en komplet løsning.
På kontoret træffes vore sekretærer Lone Jensen, Hanne Nielsen og Birgitte Ellegaard. Desuden er bogholder Karin Nielsen tilknyttet Porcus.
Forretningsgrundlag.
Sundheden har afgørende betydning for produktiviteten i besætningen og har derfor stor økonomisk betydning. Vekselvirkninger mellem staldsystemer, ventilation, fodring og sygdomme ved grisene påvirker konstant sundheden. Porcus søger konstant at være på forkant med udviklingen og leve op til målsætningen om engageret, personlig og uvildig svinerådgivning af høj faglig kvalitet. Porcus arbejder derfor kun med svinerådgivning og er altid repræsenteret på relevante kurser og kongresser i Danmark og udlandet. Porcus er fortsat den eneste veterinære rådgivningsvirksomhed i Danmark, der har agronomer ansat.
Døgnvagt af svinefagdyrlæge: 62 62 30 74