Tilbage til forsiden 

 

 ERFA-grupper

Mulighed for deltagelse i ERFA-gruppe med besætningsbesøg.

 

Porcus har p.t. 3 igangværende ERFA-grupper. 

 

Der er fra flere af vore svineproducenter udtrykt ønske om specifikke ERFA-grupper. Derfor vil vi gerne her i 2010 invitere til deltagelse i ERFA-gruppe indenfor bl.a. følgende områder:

 

- Boksopstaldning af drægtige søer

- Løsgående søer i T-stald/cafeteria/gulvfodring/?

- Søer i transponderstald - 7-30 kg's produktion

- FRATS/slagtesvin

 

ERFA-grupperne vil blive afholdt i samarbejde med S-Vet, som er en specialiseret svinepraksis i Syd- og Sønderjylland. Der vil derfor være god mulighed for erfaringsudveksling med svinebesætninger fra en anden landsdel.

 

S-Vet har på femte år en velfungerende ERFA-gruppe omkring transponder-søer kørende. I takt med at man lærer hinanden godt at kende, får man en fri, god og udbytterig erfaringsudveksling til fordel for såvel de besøgende som den landmand, der stiller sin besætning til rådighed.

 

For at danne gruppen skal der være 8-10 deltagende besætninger, da der erfaringsmæssigt vil være 1-2 afbud. ERFA-gruppen mødes to gange årligt. Mødet tager udgangspunkt i en af gruppens besætninger, hvor dyr og stalde besigtiges. Herefter frokost og diskussion.

 

Når en ERFA-gruppe opstartes er det vigtigt at gruppen får sat nogle retningslinier for afholdelse af mødet. I S-Vet’s ERFA-gruppe om transponder-søer er der bl.a. aftalt følgende:

 

- 12 timers karantæne fra egne grise før besøg

- deltagerforudsætning: driftsleder/ejer eller engageret 1. mand/kvinde

- start kl. 9 og slut kl. 14

- 1 dyrlæge møder med rundstykker, tager referat og deltager i diskussionen, men søger i øvrigt at holde sig i baggrunden!

- besøgsvært sørger for tøj/støvler til staldbesøget og for øl/vand til frokosten

- alle gruppens deltagere skal på tur "stille stald til rådighed"

 

Ring derfor og hør nærmere, eller spørg ved besætningsbesøget, hvis det har fanget jeres interesse, og I har mulighed for to gange årligt at rive en dag ud af kalenderen. Kontakt os endelig på tlf. 6262 3074, fax 6262 4490 eller email mail@porcus.dk, hvis I har et ønske om opstart af en specifik ERFA-gruppe, som ikke står på listen.

 

 

 

 

Kontakt os:

 

Porcus Svinefagdyrlæger & Agronomer

 

Gørtlervej 6, 5750 Ringe &

Topasvej 14, 6000 Kolding

 

Tlf. 62 62 30 74

Fax 62 62 44 90

Mail: mail@porcus.dk

 

Praksisnr. 22-07